S 2430: Vil ministeren give en kort redegørelse for de omstændigheder, som kan føre til, at der gøres erstatningsansvar gældende over for byrådsmedlemmer efter § 50 c i lov om kommunernes styrelse, herunder om der kan rejses erstatningsansvar alene på grundlag af simpel uagtsomhed?

Begrundelse: Det er helt centralt, at medlemmer af byråd kan varetaget hvervet, med de forudsætninger de har fra deres almindelige virke, uden risiko for at blive idømt bøder eller erstatningsansvar for beslutninger, som de har deltaget i. Da medlemskab af byråd endvidere er omfattet af reglerne for borgerligt ombud, bør det være åbenbart, at man har deltaget i en tvivlsom eller ulovlig beslutning, hvis der skal kunne idømmes bøder eller erstatningsansvar. Det vil være demokratisk stærkt betænkeligt, hvis medlemskab af byråd forudsætter særlig juridisk indsigt eller anden faglig viden for at kunne varetage hvervet som byrådsmedlem. På den baggrund er det vigtigt, at reglerne for byrådsmedlemmers erstatningsansvar er så klare og gennemskuelige som muligt for de mange kandidater, som opstiller til det kommende kommunevalg den 15. november 2005.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-07-12T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-07-04T22:00:00.000Z

Dokumenter