S 2424: Hvordan kan det være, at synshandicappede er så ringe stillet i forhold til at få hjælp til transport via offentlige kørselsordninger?

Begrundelse: Blinde kan ikke optages i amternes kørselsordning for svært bevægelseshæmmede, fordi de ifølge lovgivningen ikke er hæmmet i deres bevægelsesapparat. For at blive optaget skal man nemlig benytte et ganghjælpemiddel, og synshandicappedes blindestok indgår ikke herunder. Senest har Fyns Amt afslået, netop pga. lovgivningen. De synshandicappede er derfor overladt til kommunerne og servicelovens § 103, hvor man kan søge om hjælp til kørsel. Men denne § 103 fungerer bare ikke. Det er nemlig ikke alle kommuner, som overhovedet har denne paragraf. Og de steder, hvor de har den, er det i en skrabet udgave, som betyder, at blinde maksimalt kan få en tur om måneden og kun til familiebesøg. Og det maksimale beløb er 150 kr. Det rækker ikke langt. Blinde er derfor overladt til de offentlige transportmidler, men mange, og specielt ældre, tør eller kan simpelthen ikke bruge disse. Enten er de bange for at færdes i trafikken, fordi de er blevet så gamle, eller også har de aldrig lært at færdes alene, fordi de har mistet synet i en sen alder. Derfor er de overladt til sig selv, hvilket betyder, at de må tage en taxa, hvis de ønsker at komme udenfor hjemmets fire vægge. Men det er dyrt for pensionister, som de fleste er, og derfor bliver flere og flere isoleret i hjemmet, hvis de ikke har venner eller pårørende, som vil stå til rådighed.

Dokumenter