S 2215: Vil ministeren forlænge fristen for tilbagesøgning af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag fra sygedagpenge m.m. samt tilhørende lønsumsafgift til udgangen af 2005?

Begrundelse: Af artikler i dagspressen er det fremgået, at kun ca. 50.000 ud af 140.000 selvstændige har søgt om at få tilbagebetalt arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag fra dagpenge ved sygdom og barsel, iværksætterydelse eller etableringsydelse i årene 1995 til 2003. ToldSkat har tidligere sendt over 140.000 breve til personer, der har været selvstændigt erhvervsdrivende i perioden 1995 til 2003, og som har modtaget ydelser. Fristen for tilbagesøgning har været den 1. juni 2005. Spørgeren finder, at det vil være styrkende for retssikkerheden og servicen over for selvstændige erhvervsdrivende, hvis fristen forlænges til udgangen af 2005, eftersom kun ca. 1/3 har søgt om at få tilbagebetalt arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-07-04T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-06-17T00:00:00.000Z

Dokumenter