S 2173: Kan ministeren oplyse, hvilke forskningsprojekter og aktiviteter i øvrigt der berøres af personalereduktioner og bevillingsbortfald i Danmarks Fødevareforskning i 2005?

Begrundelse: Selv om regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, som indebærer, at Danmarks Fødevareforskning tilføres omkring 20 mio. kroner, så er der fortsat i størrelsesordnen 70 personer, der må fratræde deres stillinger i forskningsinstitutionen. Derfor er det relevant at få ministerens beskrivelse af, hvilke forskningsprojekter og aktiviteter som må ophøre som følge af fratrædelserne. Videre spørges om, hvorvidt institutionen fremover vil være i stand til at levere den krævede egenfinansiering, når der søges om eksterne forskningsmidler.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-06-20T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-06-13T22:00:00.000Z

Dokumenter