S 2165: Hvordan agter ministeren at sikre sig, at afgifterne i Københavns Lufthavn fremover reduceres, således at lufthavnen i sin prissætning understøtter luftfarsselskabernes bestræbelser på at opretholde lønsomme operationer i Københavns Lufthavn og dermed sikre lufthavnen som internationalt knudepunkt og det samfundsaktiv, som den i stigende grad er?
Begrundelse: Københavns Lufthavn udgør et samfundsaktiv gennem luftfartsselskabernes udbud af internationale trafikforbindelser og lufthavnens status som internationalt trafikknudepunkt. Luftfartsselskabernes afgiftsbetalinger i Københavns Lufthavn har gennemgået en dramatisk stigning de senere år, hvor luftfartsselskaberne er udsat for stort konkurrence- og prispres. Resultatet er, at Københavns Lufthavn kontinuerligt forbedrer selskabets økonomiske resultater, mens dansk baserede luftfartsselskaber i flere år har haft historisk store økonomiske underskud. Afgiftsudviklingen i Københavns Lufthavn synes at modarbejde luftfartsselskabernes bestræbelser på at reducere deres omkostninger for at klare sig i konkurrencen. Københavns Lufthavn har indgivet endnu en ansøgning om afgiftsforhøjelser på grundlag af stigninger i omkostningerne til security. Denne gang søges om en forhøjelse på kr. 5,80 i tillæg til en forhøjelse sidste år på kr. 9,10. I Københavns Lufthavns ansøgning om en forhøjelse af security-afgiften indgår en omkostningsberegning med en række forudsætninger. Københavns Lufthavn har i beregningen bl.a. forudsat en mindre passagervækst, end lufthavnen har meldt ud i sine forventninger til markedet. Omkostningsberegningen indeholder ikke korrektion for eventuelle engangsomkostninger, fremtidige produktivitetsforbedringer ved volumentilvækst samt effektiviseringsforbedringer. Omkostningsberegningen indeholder tilsyneladende også en forrentning af nogle af de foretagne investeringer i security. Omkostningsberegningen indeholder en række omkostninger, som endnu ikke er realiserede, herunder omkostninger for ca. 30 mio. kr. i 2006.
Aktører
transport- og energiministeren
MinisterTrafikudvalget
Relevant forTransport- og Energiministeriet
MinisterområdeFlemming Hansen
TilWalter Christophersen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-06-24T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-06-13T22:00:00.000Z