L 174: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Præmiering af ekstra praktikpladser og udbetaling af ydelser til elever i erhvervsuddannelse plus).

Loven medfører, at der under visse betingelser ydes en præmie til arbejdsgivere, der har haft merbeskæftigelse i uddannelsespladser i forhold til gennemsnittet af de 3 foregående præmieringsår. Satsen for præmieringen er 20.000 kr. for en merbeskæftiget elev i 1 år. Samtidig forhøjes det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag. Endvidere udbetales visse ydelser til elever i erhvervsuddannelse plus (eud+) ligesom for elever i skolepraktik. Baggrund: Lovforslaget var et led i regeringsgrundlaget Nye Mål (februar 2005) om tilvejebringelse af flere rigtige uddannelsespladser. Antallet af uddannelsespladser var steget med 1.800 i 2004 i forhold til 2003 som følge af en intensiveret indsats, men det var målet, at antallet af uddannelsespladser skulle øges med 3.000 i 2006 i forhold til antallet i 2004.

Lovforslaget vedtaget med 83 stemmer (V, S, KF, SF og EL); 23 (DF og RV) stemte hverken for eller imod.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2005-06-17T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2005-06-17T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som Optrykt
    2005-06-16T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2005-06-15T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2005-06-15T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2005-06-13T22:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2005-06-10T00:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2005-06-09T22:00:00.000Z