S 2020: Kan ministeren oplyse status for den certificeringsordning af psykoterapeuter, som blev indledt i sommeren 2004, og vil ministeren i forlængelse heraf overveje en eventuel beskyttelse af psykoterapeuttitlen?

Begrundelse: I sommeren 2004 udarbejdede en arbejdsgruppe fra hhvs. Social-, Undervisnings- og Indenrigs- og Sundhedsministeriet et oplæg med det formål at højne kvaliteten på de private uddannelser til psykoterapeut. Ministeren påpegede på daværende tidspunkt nødvendigheden af, at det blev muligt for befolkningen gennem en certificering at skelne mellem gode og dårlige terapeuter. En af anledningerne var, at psykoterapeuter i flere tilfælde havde frembragt incesterindringer blandt de personer, der var i terapi hos psykoterapeuterne. Erindringer som viste sig at være falske. Spørgeren finder det problematisk, at psykoterapeuttitlen ikke er en beskyttet titel, idet vi har at gøre med en gruppe mennesker, hvis gøren og laden kan have meget stor indflydelse på andre menneskers sindstilstand. Psykoterapeuterne befinder sig efter spørgerens mening i en gråzone, hvor folk med meget forskellige baggrunde og en forholdsvis beskeden efteruddannelse kalder sig psykoterapeut og dermed risikerer at give befolkningen indtryk af, at de har samme eller tilsvarende evner som en psykolog eller psykiater, hvad der ikke er tilfældet. Spørgeren ønsker således ministerens overvejelser angående en eventuelt beskyttelse af den pågældende titel.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-06-12T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-06-07T00:00:00.000Z

Dokumenter