S 1985: Vil ministeren fremlægge en opgørelse over hvert enkelt EU-lands finansielle bidrag til EU i 2005 samt en oversigt over, hvor meget hvert enkelt EU land modtager fra EU i forbindelse med diverse støtteordninger og størrelsen af de enkelte medlemslandes nettobidrag pr. indbygger?

Begrundelse: Under den netop afholdte folkeafstemning om EU forfatningen i Holland var finansieringen af EU s udgifter et vigtigt emne og havde stor betydning for udfaldet af afstemningen, idet hollænderne altid har været store nettobidragsydere til EU. Af Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for regnskabsåret 2003 fremgår det, at der i EU 15 kun er fire lande, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland, der betaler mindre til EU, end de modtager. Der er således elleve nettobidragsydere. Danmark bidrog således med 1.777,7 mio. euro, mens vi modtog 1.449,1 mio. euro i diverse støtteordninger. Det danske nettobidrag til EU budgettet i 2003 var således på 328,6 mio. euro svarende til knap 2.445 mio. kr. eller ca. 452 kr. pr. indbygger i Danmark. Det kan oplyses, at det tilsvarende tal for Holland er 1.373 kr. På grund af EU s udvidelse med en række nye klientstater, kan det forventes, at nettobidragene fra de mest velhavende lande vil stige i de kommende år. Spørgeren finder derfor, at det er af stor interesse for offentligheden at få oplyst hvor mange af deres skattekroner der sendes ned til EU systemet.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-06-15T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-06-06T00:00:00.000Z

Dokumenter