V 34: Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FN's topmøde at arbejde for - at videreudvikle sammentænkningen af sikkerhedstrusler i FN, så eksempelvis fattigdom, HIV/AIDS m.v., konflikter herunder om naturressourcer, samt terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben effektivt bekæmpes i en ny global forståelse mellem nord og syd, - at opgradere FN's fredsopbygningskapacitet. En Fredsopbygningskommission vil være central for at fremme sammenhængen mellem politiske, militære, humanitære og bistandsmæssige indsatser i konfliktområder, - at styrke FN's samlede indsats mod terrorisme, der bygger på respekten for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, - at styrke den internationale retsorden og at støtte Kofi Annans forslag om, at FN's Sikkerhedsråd vedtager en resolution, der behandler principperne for brug af magt og forpligter landene at følge disse, - en effektivisering af menneskerettighedsområdet, herunder især opgradere Menneskerettighedskommissionen til et menneskerettighedsråd, - en reform af Sikkerhedsrådet, således at dets sammensætning bedre reflekterer verden af i dag, - at eventuelle fortsatte uenigheder om Sikkerhedsrådet ikke blokerer for andre ligeså væsentlige, reformtiltag, - at styrke FN-Sekretariatets interne ledelses- og kontrolmekanismer.

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2005-06-02T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2005-06-01T22:00:00.000Z

Dokumenter