S 1891: Hvorledes vil ministeren konkret sørge for, at motorfærgen »Kong Frederik IX« ikke ophugges et andet sted end i Indien, efter at det den 24. maj 2005 er indstillet til den indiske højesteret, at færgen ikke må ophugges i Indien, og at den skal sejles tilbage til Danmark?
Begrundelse: I svar på spørgsmål nr. S 1491 har ministeren bl.a. oplyst, at færgen er i privat eje, og at ministeren derfor ikke anser det for muligt, at færgen returneres til Danmark, medmindre de indiske myndigheder ændrer holdning. Som det nu er oplyst, har en undersøgelseskomité indstillet til den indiske højesteret, at færgen skal sejles tilbage til Danmark bl.a. med den begrundelse, at den ikke skulle have haft tilladelse til at sejle ind i indisk farvand. Det er derfor vigtigt, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, så færgen ikke sælges videre, og derfor risikerer ophugning i et andet land (f.eks. i Bangladesh), men at den danske stat derimod sikrer, at færgen kommer tilbage til Danmark.
Aktører
miljøministeren
MinisterMiljø- og Planlægningsudvalget
Relevant forWalter Christophersen
SpørgerMiljøministeriet
MinisterområdeConnie Hedegaard
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-06-13T22:00:00.000ZAnmeldelse
2005-06-01T00:00:00.000Z