S 1780: Hvordan vurderer ministeren forholdet mellem ord og handling, når regeringen gik til valg på at love en uddannelsesgaranti, mens mange unge nu tvinges til at forlade deres uddannelse på de tekniske skoler, fordi regeringen har skåret antallet af skolepraktikpladser ned fra ca. 5.000 til ca. 1.200?

Begrundelse: De unge, der nu tvinges ud af deres uddannelse, er initiativrige, målrettede og arbejdsomme unge - heraf en del med indvandrerbaggrund. Regeringen "belønner" helt urimeligt deres virketrang ved at stoppe dem midt i uddannelsen. Foreløbig har ca. 225 elever på Teknisk Erhvervsskole Center i København og Århus Tekniske Skole i året første kvartal måttet opgive deres uddannelse, fordi antallet af skolepraktikpladser er skåret drastisk ned. I alt ventes 7-800 alene på disse to skoler at blive tvunget ud af deres uddannelser inden nytår.

Sagstrin

  • Mundtlig besvarelse (Spørgetid)
    2005-05-31T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-05-27T00:00:00.000Z