S 1364: Vil ministeren redegøre for, hvorfor flere udenlandske ægtefæller får afslag på ansøgning om arbejdstilladelse som au pair?

Begrundelse: Den tidligere integrationsminister har gentagne gange forklaret, at familier, som ikke kan få ægtefællesammenføring i Danmark, f.eks. som følge af 24-årsreglen eller tilknytningskravet, i stedet kan søge om at få opholdstilladelse som aupair i Danmark. Spørgeren er bekendt med to familier, som har forsøgt denne model - men som har fået afslag med den begrundelse, at familien forsøger at omgås de danske familiesammenføringsregler. Familierne har dog blot gjort, hvad ministeren har opfordret til.

Sagstrin

  • Besvarelse, mundtlig
    2005-05-17T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-05-10T22:00:00.000Z