S 1154: Hvorledes vil ministeren fortsat arbejde for, at motorfærgen »Kong Frederik IX« kommer tilbage til Danmark?
Begrundelse: Gennem de sidste to uger har det været ministerens politik, at færgen ikke skulle ophugges, men samtidig har ministeren fremsat forskellige udtalelser til pressen, således at det ikke længere er klart, om ministeren stadig arbejder for, at færgen ikke ophugges i Indien, og at den sejles tilbage til Danmark. Til Jyllands-Posten har ministeren den 1. maj 2005 udtalt, at hun nu ikke ønsker færgen tilbage til Danmark, og at hun er tilfreds, hvis den ophugges i et OECD-land. Desuden hævder ministeren, at der ikke er basis for, at færgen kan benyttes som museumsfærge i Danmark, idet den tidligere har været museumsfærge uden succes, så det giver ingen mening at bevare den. Disse udtalelser er højst bemærkelsesværdige. Færgen har tidligere været museumsfærge i Nyborg i årene 1997-2001. Danmarks Færgemuseum var et privat foretagende, der blev støttet af en række foreninger, institutioner og firmaer. Færgemuseet havde vanskelige forhold at arbejde under, men alligevel lykkedes det i løbet af år 2000 at skabe så megen interesse for færgen og aktiviteterne om bord, at den daværende gæld langsomt kunne amortiseres, og der var gode muligheder for at skabe en sund økonomi for museet. Færgen var oplagt i leje 5 i Nyborg. Dette færgeleje og de omgivende arealer var i 2001 ejet af det statslige foretagende "DSB Salg & Stationer". Skønt der var klare aftaler om, at museet skulle placeres her nægtede "DSB Salg & Stationer" i foråret 2001, at der måtte komme gæster om bord på færgen, og at der måtte afholdes nogen former for aktiviteter om bord. Dette voldsomme angreb på et privatejet museum fra en statsvirksomhed betød, at museet måtte nedlægges. Der var altså ikke tale om, at færgemuseet ikke var en succes. Derimod var det en statsinstitution, der forårsagede, at færgemuseet blev nedlagt, og det er derfor statens moralske pligt at sikre, at færgen kommer tilbage til Danmark, og at der herefter skabes tålelige forhold for et nyt dansk færgemuseum.
Aktører
Miljø- og Planlægningsudvalget
Relevant forWalter Christophersen
Spørgermiljøministeren
MinisterMiljøministeriet
MinisterområdeConnie Hedegaard
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-05-13T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-05-01T22:00:00.000Z