S 1025: Vil ministeren tage procedurerne for optagelse af nye hjælpestoffer, herunder tilsætningsstoffer, op til overvejelse og drøftelse i fornødne fora med henvisning til, at EU's forskriftkomités procedurer har resulteret i et forslag fra Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af fælles regler for den animalske produktion, som indebærer, at der vil være 23 nye tilsætningsstoffer sammenlignet med de danske regler i dag, der kan anvendes til økologiske kødprodukter?

Begrundelse: De nuværende forskriftprocedurer er uegnede til at varetage den økologiske sektors behov for at beskytte de økologiske produkters profil og værne om forbrugerens tillid. De nuværende procedurer vil til hver en tid betyde, at vi ender op med laveste fællesnævner. Det er ikke godt nok, hvis de økologiske produkter skal bevare deres markedspotentiale og fortsat optræde som et vigtigt redskab til at sikre miljø, drikkevand, natur, sundhed og dyrevelfærd.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-05-03T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-04-25T22:00:00.000Z

Dokumenter