S 961: Overvejer ministeren, om ægtefæller til herboende flygtninge bør have familiesammenføringstilladelse med tilbagevirkende kraft i de tilfælde, hvor en genåbning af sagen viser, at der aldrig burde være givet afslag på familiesammenføring, eftersom den herboende flygtning fortsat risikerede asylrelevant forfølgelse i hjemlandet?

Begrundelse: Ægtefæller til herboende flygtninge, som risikerer asylrelevant forfølgelse i hjemlandet, har i de sidste 3 år risikeret at få et afslag på deres ansøgning om familiesammenføring. En ændret retsopfattelse har nu medført, at disse sager kan genåbnes. Problemet er blot, at det er varigheden af det lovlige ophold i Danmark, som bestemmer, hvornår de kan opnå først permanent opholdstilladelse, og siden dansk statsborgerskab. Set i lyset af, at påbegyndelsen af det lovlige ophold i Danmark blev forsinket af en retsopfattelse i henholdsvis Ministeriet for Udlændinge, Indvandrere og Integration og Udlændingestyrelsen, som var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, mener spørgeren, at der bør findes en model, som ikke ligger den familiesammenførte ægtefælle til last.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-05-03T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-04-21T00:00:00.000Z

Dokumenter