S 905: Vil ministeren oplyse eller undersøge, hvorfor kommuner ikke retter sig efter afgørelser, der bliver truffet i ankesystemet, samt i øvrigt udpege de bestemmelser i lovgivningen, der giver kommunerne et incitament til af følge gældende regler og trufne afgørelser?

Begrundelse: I følge nyhedsbrevet fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har ministeren ved afslutningen af et besøg hos DUKH stillet spørgsmålet: "Hvordan kan det være, at kommunerne ikke retter sig efter de afgørelser, der bliver truffet?" Men det forekommer vel egentlig mere nærliggende, at spørgsmålet i stedet stilles til ministeren selv, idet ministeren bedre end nogen anden og bedre end DUKH har forudsætninger for at besvare det. Spørgeren tillader sig at antage, at ministeren allerede har iværksat en undersøgelse, idet ingen ansvarlig minister naturligvis vil sidde en så alvorlig anklage mod kommunerne overhørig, selv om det lige skal præciseres, at DUKH i sit nyhedsbrev også understreger, at der findes adskillige kommuner og medarbejdere, der følger reglerne. En væsentlig årsag til, at kommuner ikke følger gældende regler og trufne afgørelser er utvivlsomt, at der ikke findes noget incitament til at gøre det, nærmest tværtimod. Hvis der træffes en forkert afgørelse til ugunst for borgeren, er det mere sandsynligt, at borgeren i sin autoritetstro vil acceptere afgørelsen, end at borgeren gennemskuer afgørelsen og klager over den, idet dette forudsætter et kendskab til regler og afgørelser, som de færreste borgere faktisk har. Kommunernes trængte økonomi indebærer derfor et oplagt incitament til at træffe afgørelser i strid med gældende regler, for den eneste risiko er, at fejlen opdages og rettes af ankesystemet. Selve overtrædelsen er straffri, og kommunens gevinst opnås gennem de mange afgørelser, der blot accepteres og aldrig ankes. Til sammenligning ville det f.eks. være utænkeligt, at straffen for berigelse alene skulle bestå i at tilbagelevere byttet til rette vedkommende. Derfor er det relevant også at spørge ministeren, om hun selv i den sociale lovgivning kan få øje på noget som helst incitament for kommunerne til at overholde gældende regler, når incitamentet til ikke at gøre det er indlysende og tungere.

Dokumenter