S 596: Kan ministeren oplyse, om han på grundlag af den uankede afgørelse af 2. marts 2005 ved retten i Slagelse vil præcisere reglerne om godtgørelse efter bekendtgørelse nr. 941 af 16. september 2004, herunder deres anvendelse, da det må formodes, at dommen vil blive påberåbt i fremtidige sager?
Begrundelse: Domstolene har anvendt en praksis, hvorefter godtgørelse til lønmodtageren ved arbejdsgiverens manglende overholdelse af loven om ansættelsesbevis, som udgangspunkt er 5.000 kr., hvis manglen ikke har haft betydning og 10.000 kr., hvis manglen har haft betydning. Godtgørelsen er skattefri for lønmodtageren. Ved en bekendtgørelse fra juni 2004 ændrede ministeren bekendtgørelsen og nedsatte bl.a. den maksimale godtgørelse fra 26 uger til 13 ugers løn. I september 2004 udstedte ministeren en helt ny bekendtgørelse og ophævede 1993-bekendtgørelsen. Septemberbekendtgørelsen fastslår, at de nye regler finder anvendelse på sager, der ikke er endeligt afgjort inden bekendtgørelsens ikrafttræden, det vil sige 29. september 2004. Den 2. marts 2005 i sagen BS HC-1128/2004 har byretten i Slagelse anvendt bekendtgørelsen fra 1993 vedrørende et ansættelsesforhold, der startede i 2003. Retten begrunder bl.a. dette med, at 'forarbejderne omhandler ikke muligheden for med hjemmel i ansættelsesbevislovens § 6, stk. 2, at fastsætte regler, der finder anvendelse på overtrædelse af ansættelsesbevisloven, der er sket før reglernes ikrafttræden'. Spørgeren finder det vigtigt at få klarlagt retsstilling for arbejdsgivere og lønmodtagere med hensyn til godtgørelsesniveauet for ansættelsesbevis. En vurdering af ikrafttræden og evt. hjemmelsspørgsmål finder spørgeren bør foretages af Justitsministeriets Lovafdeling, navnlig af hensyn til domstolene. Spørgeren finder også, at det generelt bør klarlægges, om det er ministerens hensigt med den nye bekendtgørelse, at det faktiske godtgørelsesniveau skal nedbringes.
Aktører
Arbejdsmarkedsudvalget
Relevant forbeskæftigelsesministeren
MinisterBeskæftigelsesministeriet
MinisterområdeColette L. Brix
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-04-13T22:00:00.000ZAnmeldelse
2005-04-06T00:00:00.000Z