F 12: Hvad kan regeringen oplyse om de danske prioriteter for FN's statuskonference i september 2005 om 2015-målene, herunder den danske indsats for at sikre opfyldelse af målene i Afrika?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 32. Af Pia Larsen (V), Jeppe Kofod (S), Søren Espersen (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Margrethe Vestager (RV) og Steen Gade (SF). Fremsat 02-06-05 ....... FF 3830 Vedtaget 07-06-05 ....... FF 4036 V 33. Af Rune Lund (EL). Fremsat 02-06-05 ....... FF 3831 Bortfaldet 07-06-05 ..... FF 4036 Fuld tekst: V 32: »Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FN's topmøde at arbejde for - fuld gennemførelse af 2015-målene, især i Afrika, ved at mobilisere 25 mia. USD til ekstra udviklingsbistand, op til 100 pct. eftergivelse af gæld til de fattigste udviklingslande samt ressourcer til Den Globale Fond, - at 2015-målene indarbejdes i nationale fattigdomsstrategier, og at der inddrages bl.a. miljøhensyn, kvinders og børns rettigheder, samt at strategierne understøttes af langsigtet koordineret donorbistand, - intensivering af kampen mod hiv/aids gennem øgede økonomiske ressourcer til det enkelte lands strategi, - fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, - øget økonomisk vækst gennem bæredygtig udvikling og erhvervsudvikling med respekt for demokrati og god regeringsførelse samt styrket effekt af udviklingsbistanden gennem donorkoordination, - effektiv beskyttelse af det fælles miljø, styrket indsats mod global opvarmning og - lige adgang til grundlæggende rettigheder for kvinder og mænd, herunder at EU iværksætter konkrete initiativer til opfølgning af Beijinghandlingsplanen.« V 33: »Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FN's topmøde at arbejde for - fuld gennemførelse af 2015-målene, f.eks. ved at mobilisere 25 mia. USD ekstra udviklingsbistand, og at der gennemføres en 100 pct. eftergivelse til alle ulande, - at de vestlige rige lande forpligter sig til at øge deres ulandshjælp, så de inden for 5 år når op på mindst 0.7 pct. af bruttonationalproduktet gerne højere, Danmark meddeler FN, at Danmarks ulandsbistand sættes drastisk op i første omgang til 1,5 pct. af BNI, - at der indføres afgifter på flybrændstof, der bruges til udvikling i Afrika, - at kampen mod hiv/aids intensiveres, bl.a. med mindst 25 mia. USD ekstra i bistand til Afrika senest med virkning fra 2010, og - at der gøres en særlig indsats i forhold til kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder.« Afstemning: V 32 vedtaget med 109 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL). V 33 var dermed bortfaldet.

Aktører

Sagstrin

  • Fortsættelse af F 12 (afstemning)
    2005-06-07T00:00:00.000Z

  • Forhandling
    2005-06-01T22:00:00.000Z

  • Fremme
    2005-04-12T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-04-04T22:00:00.000Z

Dokumenter