S 482: Vil ministeren redegøre for, hvem der skal betale sygedagpenge eller eventuel anden ydelse til en person, der er i fleksjob, og som sygemeldes inden kravene til ledighedsydelse er opfyldt f.eks. efter en uges ansættelse?

Begrundelse: Ifølge lovgivningen skal en person have været ansat i 13 uger, inden vedkommede kan få sygedagpenge fra kommunen. Mange i fleksjob har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, f.eks. pga. sygdom. I forbindelse med fleksjob forekommer det, at arbejdsgiver loves, at denne ikke skal dække eventuelle sygedagpenge til personen, og i forhold til kontanthjælp vil indtægten være for stor. Det forekommer, at der er et hul i lovgivningen på dette felt.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-04-06T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-03-29T22:00:00.000Z

Dokumenter