S 413: Vil ministeren give en redegørelse for, hvorledes valghandlingen i forbindelse med Riksdagsvalget foregår i Sverige?

Begrundelse: Spørgeren ønsker en bekræftelse eller afkræftelse på de seneste i danske medier fremsatte foruroligende påstande om, at det svenske valgsystem ikke skønnes at være i overensstemmelse med de krav, der må kunne stilles til et frit og demokratisk land. Således har det eksempelvis været fremført, at partierne og kandidaterne i Sverige ikke findes på samme stemmeseddel, men at stemmesedler fra de enkelte partier ligger frit fremme, og at den svenske vælger i fuld offentlighed skal gå frem for at hente stemmeseddelen for det parti, vælgeren agter at stemme på. Således, hævdes det, er valghandlingen ikke som i andre vestlige demokratier hemmelig. Det hævdes yderligere, at enkelte partiers valgsedler ofte fjernes i løbet af valgdagen, og at det kræver stor opmærksomhed specielt for små, ikke-repræsenterede partier valgdagen igennem at sørge for, at der hele tiden ligger stemmesedler fremme. Det fremføres i medierne med talrige eksempler at den specielle svenske valgmetode gør det let for ubefæstede sjæle at foranstalte valgsvindel, som betegnes som "udbredt".

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-04-01T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-03-20T23:00:00.000Z

Dokumenter