S 240: Har der været kvalitetsmæssige problemer – herunder på det rygkirurgiske område – for den del af de ca. 45.000 patienter, der valgte at gøre brug af behandlingsgarantien i forbindelse med operationer, der ikke var omfattet af det eksisterende basisbegreb på området?

Begrundelse: Spørgeren er bekendt med, at Amtsrådsforeningen sammen med Sundhedsstyrelsen har lagt mange kræfter i at overveje frem og tilbage, hvilke koder Center for Rygkirurgi kan opnå aftale om. Der er i den forbindelse blevet brugt mange ressourcer på at skelne mellem basis- og landsdelsfunktioner på de to specialeområder, ortopædkirurgi og neurokirurgi, som centeret har samlet i et fælles behandlingssystem. Meget peger på, at det er vanskeligt at få diskussionen og vurderingerne til at foregå på et aktuelt og ajourført fagligt erfaringsgrundlag. Nye behandlingsmuligheder og procedurer kommer til, og nogle bliver derefter hurtigt til rutine, medens andre fortsat kræver særlige forhold. Det kan ikke være rigtigt, at uenighed om bureaukratiske procedurer, der primært vedrører organiseringen og fordelingen af opgaver og ressourcer inden for det offentlige sygehusvæsen, får lov til unødigt at reducere patienternes muligheder for at gøre brug af behandlingsgarantien bl.a. ved uden faglige kvalitetsbegrundelser at reducere privathospitalernes udbud.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-04-12T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-03-10T00:00:00.000Z

Dokumenter