S 161: Vil ministeren redegøre for de forsøg, som betyder, at bl.a. Grenaa Politikreds får beskåret sit døgnbetjente vagtberedskab, således at der ikke er nogen vagthavende funktion de 4 første nætter om ugen fra kl. 23.00 til kl. 07.00?
Begrundelse: I en henvendelse til ministeren redegør borgmestrene fra Grenaa, Nørre Djurs, Ebeltoft og Midtdjurs kommuner for de nedskæringer i vagtberedskabet, som blev oplyst på det senest afholdte lokalnævnsmøde. Borgmestrene gør indsigelse mod ændringen, som spørgeren forudsætter er en del af den forsøgsvirksomhed, som følger af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Spørgeren er enig i, at borgmestrenes indsigelse bør betyde, at politikredsen ikke skal have sit døgnbetjente vagtberedskab beskåret. Og af henvendelse til ministeren af 29. november 2004 argumenteres herfor på en måde, som nyder stor opbakning lokalt. Politikredsen er i forvejen beskåret med 3 årsværk, uanset politiforligets ambition om flere betjente, og det er uforståeligt for spørgeren, at der er sket nedskæringer i antallet af årsværk, uanset at der er sket en markant forøgelse af antallet af asylansøgere, og at dette alene lægger beslag på 2 årsværk. Hertil kommer, at politikredsen i forvejen anvender en del ressourcer på transport af arrestanter efter lukningen af Grenaa Arrest, og at politikredsen i sommerperioden får flerdoblet sit indbyggertal i form af omfattende turisme. Denne samlede svækkelse af politikredsens bemanding er desuden et markant signal til den lokale befolkning om, at der i landets yderområder skal ske beskæringer af den politimæssige betjening, og at det brede politiske ønske om øget tryghed for befolkningen og en kraftigere indsats mod kriminalitet ikke omfatter yderområderne. Spørgeren mener derfor, at forsøget bør stoppes øjeblikkeligt, og såfremt der skal igangsættes forsøg fremover, at disse også drøftes i lokalnævnet og lokalsamfundet, forinden de igangsættes.
Aktører
Retsudvalget
Relevant forjustitsministeren
MinisterJustitsministeriet
MinisterområdeLene Espersen
TilJan Petersen (udpeget af S)
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-03-15T23:00:00.000ZAnmeldelse
2005-03-07T00:00:00.000Z