S 137: Såfremt ministeren vil kompensere på Kattegatruterne gennem en DIS-model, vil det så ikke være en åbning for samtlige færgeruter, der sejler indenrigs - og i bekræftende fald, hvorledes vil ministeren så kompensere de enkelte kommuner nøjagtigt for det tab af skattegrundlag, det vil udløse.

Begrundelse: Det er fremgået af dagspressen, at der som kompensation for en eventuel takstnedsættelse på Storebælt kan ske en kompensation for Kattegatruterne, som bl.a. indeholder en mulig overgang til DIS-bestemmelser. Spørgeren ønsker en redegørelse for, hvorledes dette tænkes udført og i givet fald, hvorledes der sikres kompensation til de kommuner, som vil få reduceret deres skattegrundlag som følge heraf. I svaret bedes vurderet nøjagtigt, hvorledes virkningen vil være for kommuner, der har borgere beskæftiget på inderigsfærgeruter, der besejles i henholdsvis Vestsjællands og Århus Amter: Ebeltoft-Odden, Århus-Odden, Århus-Kalundborg, Grenaa-Anholt, Havnsøe-Sejerø, Holbæk-Orø, Hou-Samsø, Hou-Tunø, Hundested-Rørvig, Mellerup-Voer, Stignæs-Agersø, Stigsnæs-Omø og Udbyhøjfærgen.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-03-14T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-03-03T00:00:00.000Z

Dokumenter