S 7: Vil ministeren sørge for, at administrationen af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af sygedagpenge og andre dagpengeydelser m.m. til selvstændigt erhvervsdrivende gøres mere fleksibel, så tilbagebetalingen fremskyndes og bliver lettere at håndtere for selvstændigt erhvervsdrivende?

Begrundelse: Af Jyllands-Posten torsdag den 17. februar d.å., sektion Økonomi & Erhverv, forsiden og side 2, fremgår det, at der er forskellige procedurer og administration omkring behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af sygedagpenge m.m. Samtidig er dokumentationskravene så store, at mange selvstændige må opgive at få arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag tilbage. Spørgeren finder det krænkende for retssikkerheden og fuldstændigt urimeligt, at myndighederne ikke er mere fleksible, når der skal tilbagebetales ulovligt opkrævede skatter og afgifter. Samtidig bør tilbagebetalingen ske hurtigere.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-03-03T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-02-22T23:00:00.000Z

Dokumenter