L 41: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande. (Kontrol med teknisk bistand).

Loven forbyder at yde teknisk bistand i form af rådgivning, reparation, vedligeholdelse eller etablering af anlæg vedrørende produkter eller teknologi med dobbelt anvendelse, dvs. produkter m.v. med både civile og militære anvendelsesmuligheder. Baggrund: Lovforslaget var en gennemførelse af EU's ministerråds fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP). Forslagets forbud fulgte de eksportkontrolområder, der var udstukket i EU's dual-use-forordning (3381/94/EF ). Lovforslaget grænsede op til krigsmaterielloven og våbenloven, der ligesom straffeloven indeholdt bestemmelser om ulovlig udførsel af produkter med dobbelt anvendelse til spredning af masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 138 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling).

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 111 stemmer.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2005-04-25T22:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2005-04-25T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2005-04-12T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2005-03-16T23:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2005-02-28T23:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2005-02-23T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2005-02-22T23:00:00.000Z

Dokumenter