S 1916: Vil den danske regering bruge sin position som medlem af FN's sikkerhedsråd til at gøre det klart over for det kommunistiske Kinas regering, at Danmark finder Kinas eskalering af situationen over for Taiwan uacceptabel?
Begrundelse: Det kinesiske kommunistpartis engelsksprogede avis, ’China Daily’, oplyser den 27. december 2004, at Kina i en ny hvidbog har advaret de ‘separatistiske kræfter’ på Taiwan. Ifølge avisen udtaler medlemmer af Kinas Folks Befrielseshærs tænketank, at det er en ‘meget stærk’ advarsel til de kræfter på Taiwan, der ønsker uafhængighed. Fra hvidbogen citeres bl.a.: ‘Should the Taiwan authorities go so far as to make a reckless attempt that constitutes a major incident of 'Taiwan independence,' the Chinese people and armed forces will resolutely and thoroughly crush it at any cost.’ (‘Hvis Taiwans myndigheder skulle gå så vidt som til at gøre et dumdristigt forsøg, som rummer en større hændelse af taiwanesisk uafhængighed, så vil det kinesiske folk og dets væbnede styrker resolut og grundigt knuse det for enhver pris’.) Ifølge avisen er dette en meget stærk advarsel mod Taiwans uafhængighed, og det udtrykker samtidig hærens opgave med militære forberedelser. Den danske regering og udenrigsministeren har ved forskellige lejligheder udtalt sig til støtte for en Et-Kina-politik. Ét-Kina-politikken bygger på den anskuelse, at Taiwan er en oprørsk provins, der midlertidigt ikke er under Folkerepublikken Kinas ledelse. Det afspejler ikke realiteterne. Tværtimod er Taiwan både faktisk og retligt en selvstyrende nation på eget territorium med eget parlament og egen regering, der udøver effektiv kontrol, og dermed så veldefineret som selvstændig nation, at det efter almindeligt anerkendte folkeretlige principper burde føre til Taiwans anerkendelse som selvstændig nation. Mens Folkerepublikken Kina lider under årtiers planøkonomisk, kommunistisk styre med mangelfuld respekt for borgernes frihedsrettigheder, har Taiwan udviklet sig som en demokratisk nation med et parlamentaristisk system...
Aktører
Udenrigsudvalget
Relevant forUdenrigsministeriet
Ministerområdeudenrigsministeren
MinisterDet Udenrigspolitiske Nævn
Relevant forPer Stig Møller
TilPeter Skaarup
Spørger
Sagstrin
Anmeldelse
2005-01-11T23:00:00.000Z