S 1630: Kan ministeren via videnskabelige evalueringer eller Indenrigs- og Sundhedsministeriets egne tal be- eller afkræfte, om bydelsrådene i København var dyrere i drift end resten af Københavns Kommune?

Begrundelse: De seneste erfaringer man har haft på en egentlig decentralisering af den kommunale opgavevaretagelse var bydelsrådene i København. Her viste erfaringerne, at de var billigere i drift end ‘resten’ af Københavns Kommune. Spørgeren undrer sig derfor over ministerens påstand i svaret på spørgsmål nr. S 1315 om, at der skulle være ‘… varige økonomiske gevinster…’ som følge af større kommuner. Ydermere påpeger Strukturkommissionen bl.a. på side 28 i betænkningens sammendrag på, at der er ‘... indikationer på stordriftsulemper i kommuner med mere end 50.000 indbyggere’. Endelig viser et hurtigt kik i Indenrigs- og Sundhedsministeriets egne nøgletal ikke, at de store kommuner har billigere og bedre service - det er mere et spørgsmål om de enkelte kommuner er placeret i vækst- eller udkantsområder.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-01-09T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-12-21T00:00:00.000Z

Dokumenter