S 1628: Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 1315 præcisere, hvilke ‘... varige økonomiske gevinster...’, som vil komme som følge af større kommuner, og vil ministeren i sit svar præcisere, om der vil være forskel på gevinsterne i de forskellige kommunetyper, f.eks. i kommuner på 40.000, 80.000 eller over 100.000 indbyggere?

Begrundelse: Spørgeren undrer sig over ministerens skråsikre svar. For det første peger Strukturkommissionen bl.a. på side 28 i betænkningens sammendrag på, at der er ‘... indikationer på stordriftsulemper i kommuner med mere end 50.000 indbyggere’. For det andet viser et hurtigt kik i Indenrigs- og Sundhedsministeriets egne nøgletal ikke, at de store kommuner har billigere og bedre service - det er mere et spørgsmål om de enkelte kommuner er placeret i vækst- eller udkantsområder.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-01-10T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-12-21T00:00:00.000Z

Dokumenter