S 1610: Kan ministeren redegøre for, på hvilken baggrund Mohammed Rafiq har modtaget et tilskud på 300.000 kroner til udarbejdelse af bogen 'Kærlighed kan ikke arrangeres', herunder hvilke særlige kvalifikationer Mohammed Rafiq kan siges at have for at udarbejde en sådan bog?

Begrundelse: Dagbladet B.T. har i flere artikler afdækket forhold omkring Mohammed Rafiq, der kan drage tvivl om, hvorvidt Mohammed Rafiqs afstandtagen til tvangsægterskaber i den i spørgsmålet omtalte bog rent faktisk er et udtryk for Rafiqs holdninger til spørgsmålet. På denne baggrund finder spørgeren, at det er væsentligt at få afklaret, på hvilket grundlag Mohammed Rafiq har fået tildelt 300.000 kroner fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til at udarbejde den pågældende bog. Det er spørgerens opfattelse, at man for at kvalificere sig til at kunne modtage offentlige støtte skal besidde den fornødne objektivitet og neutralitet, samt at man skal have et sådant fagligt grundlag, at man kan levere afgørende nyt i afdækningen af en problematik. Spørgeren finder det bemærkelsesværdigt al den stund, at Mohammed Rafiq før udgivelsen af bogen stort set alene var kendt i det offentlige rum for som konservativ folketingskandidat at have sagt et på dansk og noget andet, når han udtrykte sig på urdu – set i lyset heraf kan det undre, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har fundet det rimeligt at støtte Mohammed Rafiqs bog med de føromtalte 300.000 kr.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-01-24T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-12-20T00:00:00.000Z

Dokumenter