S 1602: Agter ministeren at inddrage Folketinget i en åben dialogen om de fremtidige kommunegrænser, eller vil ministeren fortsat træffe afgørende og reelt uigenkaldelige beslutninger i 'lukkede rum' sammen med sit snævre VKO-flertal?

Begrundelse: Spørgsmålet om nye kommunale grænser er så vidtgående og reelt uigenkaldelige beslutninger, så det demokratisk vil være helt uacceptabelt, hvis disse beslutninger skal træffes af et meget snævert flertal hen over hovedet på resten af Folketinget. Flere partier, som af andre årsager ikke er med i forliget om en ny struktur, har bidraget afgørende til en bredere accept af behovet for nye større kommuner. Desværre har flertallets hidtidige arbejdsform været at træffe sine beslutninger i 'lukkede rum' uden forudgående debat og inddragelse af andre, hvorefter synspunkter og argumenter ikke har kunne rokke ved beslutningerne, uanset om disse er fremført af berørte befolkningsgrupper, ansatte, lokalpolitikere eller af Folketingets partier.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-01-02T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-12-17T00:00:00.000Z

Dokumenter