S 1455: Er det udenrigsministerens opfattelse, at det vietnamesiske retssystem opfylder de grundliggende krav til et uvildigt retssystem, der kan sikre de basale menneskerettigheder?
Begrundelse: Det vietnamesiske retssystem beskrives af FNs udviklingsprogram i rapporten ’Legal education neds asseeement mission’ fra 2000, herunder den retsinstans, som anklager Kim Brix Andersen (The Supreme People´s Procuracy) og instansens behov for uddannelse. Ud over at påpege et generelt behov for at udvikle generelle juridiske færdigheder på alle professionelle niveauer, påpeger rapporten et behov for at oplære retsinstanserne i menneskerettigheder med det mål at implementere menneskerettighederne i de retslige og juridiske processer. Vietnam figurerer i den danske udviklingsbistand som et programsamarbejdsland. I Udenrigsministeriets 'Landestrategi for Vietnam' står blandt andet følgende på side 8: - Menneskerettighedssituationen giver fortsat anledning til bekymring. - Retsvæsenet yder ikke de nødvendige retsgarantier. Amnesty Internationals årlige rapport om Vietnam konkluderer, at menneskerettighederne ikke blev forbedret i 2003. De nævner blandt andet, at der fortsat er problemer med uretfærdige retsager. Amnesty International har en del eksempler på folk, som ifølge organisationen ikke har fået en fair behandling i retssystemet. Organisationen Human Rights Watch påpeger også i deres årsrapport 2003, at menneskerettighederne trods mange politiske løfter om det modsatte fortsat forværres i landet. De nævner blandt andet, at landet foretager en stor del administrative fængslinger, hvor mistænkte fængsles uden at blive stilet for en dommer. Human Rights Watch har adskillige eksempler på folk, som ifølge organisationen ikke har fået en fair behandling i retssystemet.
Aktører
Udenrigsudvalget
Relevant forDet Udenrigspolitiske Nævn
Relevant forAnne Baastrup
Spørgerudenrigsministeren
MinisterUdenrigsministeriet
MinisterområdePer Stig Møller
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2004-12-22T23:00:00.000ZAnmeldelse
2004-12-14T00:00:00.000Z