S 1306: Vil ministeren sikre sig, at der bliver større retssikkerhed for personer, der skal have sociale ydelser, idet det ofte fremgår af lovgivningen, at kommunen ’kan’ yde den pågældende hjælp eller støtte, men ikke at kommunen ’tilpligtes at’ yde den pågældende hjælp?

Begrundelse: Det er spørgerens opfattelse, at retssikkerheden for personer i det sociale system er stærkt kritisabelt, idet der forekommer store forskelle, kommunerne imellem på serviceniveauet. Forskellene beror efter spørgerens opfattelse bl.a. på, at det i store dele af den sociale lovgivning forekommer, at kommunen kan gøre dette eller hint, men ikke at kommunen tilpligtes at yde den ene eller den anden ydelse. Spørgeren finder, at der er behov for, at det i højere grad centralt fastlægges, hvilke ydelser kommunen skal give personer, der søger offentlig hjælp, idet en række kommuner undslår sig fra at hjælpe socialt udsatte grupper med henvisning til, at kommunen ikke er forpligtet til at yde en service.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-12-14T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-12-07T00:00:00.000Z

Dokumenter