S 1180: Vil ministeren redegøre for, hvem der efter forslag til lov om trafikselskaber juridisk kommer til at hæfte for de godt 240 mio. kr., som det nuværende HUR (der nedlægges) har fået lov til at lånefinansiere driften med i 2005 og 2006?
Begrundelse: Berlingske Tidende 29. september 2004, 1. sektion, side 5. Hvis ikke metroen får, hvad den forlanger, når billetindtægterne i hele HUR-området skal fordeles mellem DSB, HUR's busser og metroen, så går metroen konkurs. Det fremgår af Trafikministeriets statusrapport om Ørestadsselskabet. Formanden for Ørestadsselskabet, Henning Christophersen, oplyste i anledning af udnævnelsen af Jens Kramer Mikkelsen til administrerende direktør, at trafikministeren har lovet ham et svar på fordelingen af billetindtægterne senest den 1. december. Ørestadsselskabet vil have betaling, som om den er en jernbane, men det er HUR, som fastsætter taksterne, uenig i. HUR og DSB foreslår metroen afregnet som selvstændigt trafiksystem. Ifølge HUR's forslag skal metroen have 6,18 kr. per rejsende, mens Ørestadsselskabets model vil give 8,76 kr. I budgetterne er regnet med 8,16 kr. HUR's lavere afregning hænger sammen med, at metrorejserne er kortere end ventet.
Aktører
transport- og energiministeren
MinisterFlemming Hansen
TilTrafikudvalget
Relevant forTransport- og Energiministeriet
MinisterområdePoul Henrik Hedeboe
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2004-12-21T00:00:00.000ZAnmeldelse
2004-12-01T23:00:00.000Z