S 1158: Vil ministeren acceptere kommuner på mindre end 30.000 indbyggere på samme vilkår som større kommuner, når strukturreformen er endeligt implementeret?
Begrundelse: Spørgsmålet stilles på baggrund af en udtalelse til Lolland-Falsters Folketidende den 30. november 2004, hvor ministeren bl.a. giver udtryk for, at han mener, at en vestlollandsk og en midtlollandsk kommune på hver ca. 20.000 indbyggere er for små til at holde på længere sigt, og at kommunerne ikke skal 'regne med ekstra hjælp fra Christiansborg', medmindre de slår sig sammen til en storkommune, der dækker hele Lolland. Denne udmelding forekommer spørgeren at være i modstrid med 'Aftale om Strukturreform' indgået i juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. I aftalen hedder det blandt andet, at 'strukturkommissionen vurderede, at kommuner med en mindstestørrelse på 20.000 indbyggere vil kunne sikre rammerne for en tilfredsstillende faglig bæredygtighed i løsningen af de væsentligste nuværende opgaver'. Endvidere hedder det, at 'i kommuner med under 20.000 indbyggere, hvor der ikke er opbakning til en kommunesammenlægning, der kan bringe indbyggertallet op på ca. 20.000 indbyggere, vil der som et alternativ skulle indgås et forpligtende samarbejde med en eller flere kommuner med henblik på at sikre den faglige bæredygtighed for opgavevaretagelsen (...) I det omfang en kommune på mindre end ca. 20.000 indbyggere ikke har indgået en aftale med en eller flere kommuner om en sammenlægning eller et forpligtende samarbejde, vil indenrigs- og sundhedsministeren efter samråd med de involverede kommuner og i enighed med forligspartierne kunne træffe afgørelse om en kommunesammenlægning'. Eftersom regeringen kun lægger op til at tvangssammenlægge kommuner med under 20.000 indbygere, antager spørgeren, at 20.000 indbyggere er grænsen for, hvornår en kommune ifølge aftalen er bæredygtig. På den baggrund står spørgeren uforstående over for, at ministeren truer kommunerne til at lægge sig sammen til en størrelse på mindst 30.000 indbyggere.
Aktører
Kommunaludvalget
Relevant forTove Videbæk
Spørgerindenrigs- og sundhedsministeren
MinisterIndenrigs- og Sundhedsministeriet
Ministerområde
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2004-12-07T00:00:00.000ZAnmeldelse
2004-11-30T23:00:00.000Z