V 56: Folketinget konstaterer, at alle former for ekstremisme, hvor enkeltpersoner eller grupper forsøger at fremme deres holdninger gennem eksempelvis vold og trusler over for andre, udgør en trussel mod vores demokrati. Folketinget finder, at ekstremisme mest effektivt bekæmpes med en bredspektret indsats, som både omfatter præventive tiltag og effektiv håndhævelse af de gældende regler. Folketinget noterer sig med tilfredshed, at regeringen prioriterer indsatsen mod ekstremisme højt, og at regeringen har iværksat en række præventive tiltag, ligesom et tæt myndighedssamarbejde sikrer, at der arbejdes med at identificere, forebygge, efterforske og modvirke alle former for voldelig ekstremisme. Folketinget noterer sig endvidere, at regeringen har igangsat en kortlægning af grupperinger, som modarbejder det danske demokrati, med henblik på at konkretisere og tilpasse den forebyggende indsats over for ekstremistiske grupper og skabe grundlag for at vurdere, hvilke nye indsatser der måtte være brug for. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at have fokus på ekstremisme.
V 56 vedtaget med 57 stemmer (S, RV, SF og EL) imod 52 (V, DF, LA og KF). Dermed er V 54 og V 55 bortfaldet.
Aktører
Liv Holm Andersen
Forslagsstiller (priv.)Retsudvalget
Relevant forTrine Bramsen
Forslagsstiller (priv.)Karina Lorentzen Dehnhardt
Forslagsstiller (priv.)Pernille Skipper
Forslagsstiller (priv.)
Sagstrin
Fremsættelse
2013-04-11T22:00:00.000ZBehandling
1970-01-01T00:00:00.000ZResultat: vedtaget
Dokumenter
Om ekstremismen i det danske samfund.
Hovedtilknytning Frigivet 11/04/13