S 1082: Er det lovligt for en kommune i en lokalplan at stille krav om, at ny bebyggelse skal tilsluttes fællesantenneanlæg?

Begrundelse: Næstved Kommune har på et byrådsmøde den 23. november 2004 vedtaget en lokalplan for Hyllinge by. I § 6, stk. 5, om ’Ledningsanlæg og tekniske foranstaltninger’ står der, at ’ny bebyggelse skal tilsluttes fællesantenneanlæg.’. Spørgeren mener ikke, at en kommune kan pålægge ejere af ny bebyggelse at tilslutte sig fællesantenneanlæg, fordi det bl.a. er konkurrenceforvridende. Hvis kravet skulle være lovligt, er EU's direktiv om frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser efter spørgerens mening også overtrådt. F.eks. vil ingen have tilskyndelse til at opsætte en parabolantenne, hvilket er i modstrid med § 10 i Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder, hvorefter enhver national foranstaltning som begrænser modtagelsen og udsendelser ved hjælp af parabolantenne er forbudt. (jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af 22. maj 1990 i den såkaldte ’Autronoc-sag’).

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-12-13T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-12-01T23:00:00.000Z

Dokumenter