S 1074: Hvordan kan ministeren sammenligne tallene i de bagudrettede ventelisteopgørelser fra før og efter den 1. januar 2004, når vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Kjeld Kjeldsen, til Mandat nr. 3, 2004 sagde: ’Vi kan derfor ikke sammenligne de gamle opgørelser fra før 1. januar 2004 med dem, der er lavet efter de nye indberetningsmetoder’?

Begrundelse: Det konkluderes flere steder i artiklen 'Ventetidsopgørelsen nulstillet’ i Mandat nr. 3, 2004 samt i Mandag Morgens artikel ’Regeringens ventelistesucces er overdrevet’ den 19. april 2004, at tallene fra de bagudrettede ventelisteopgørelser fra før og efter den 1. januar 2004 er umulige at sammenligne. Dette sker bl.a. på baggrund af citater fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Kjeld Kjeldsen. Men ministeren har foretaget opgørelser af ventetidernes udvikling fra 2001 og frem til september 2004 – altså i et tidsrum, der strækker sig fra før til efter den 1. januar 2004, hvor opgørelsesmetoden blev ændret. Opgørelsen er bl.a. refereret i Dagbladet Politiken den 7. oktober 2004 og spørgsmål nr. S 236, S 241, S 245 og S 247. Ministeren knytter ingen forbehold til sin sammenligning, ligesom han heller ikke gør opmærksom på en eventuel tolkning, som kunne lægges til grund for at muliggøre sammenligningen.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-12-12T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-11-25T00:00:00.000Z

Dokumenter