S 1062: Kan ministeren oplyse, hvad det vil koste ekstra for den enkelte borger, hvis de største pakninger med svage smertestillende piller tages ud af handlen, således at der maksimalt må være 50 piller i hver pakning?
Begrundelse: Stadig flere helt unge piger forsøger at begå selvmord med smertestillende piller. Det skriver Jyllands-Posten den 18. oktober 2003. Avisen henviser til en undersøgelse foretaget på Rigshospitalet. Undersøgelsen viser blandt andet, at der i perioden 1990 til 1999 er sket en syvdobling af antallet af forsøg på at begå selvmord ved brug af svage smertestillende piller som f.eks. Panodil, Pinex og Pamol. Medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline Consumer Healthcare, der bl.a. producerer Panodil, har derfor foreslået, at svage smertestillende piller fremover kun må sælges i mindre blisterpakker. I en pressemeddelelse fra den 23. august 2004 skriver virksomheden således: ’Undersøgelser fra Center for Selvmordsforskning i Odense viser, at 6 ud af 10 unge piger har haft selvmords¬tanker. Hver dag året rundt tager 5-6 unge en overdosis. Det har fået GlaxoSmithKline Consumer Healthcare til at fokusere på unge piger. ’ ’Med den viden vi i dag har om de unges selvmordsforsøgsadfærd, finder vi det meget problematisk, at smertestillende håndkøbsmedicin fortsat sælges i 100, 200 og 300 stk. pakninger - uden nogen som helst begrænsning. Vi ved, at de unge sjældent selv køber tabletterne, men tager, hvad der står i medicinskabet. Da selvmord oftest sker i affekt, peger vi på, at mindre blisterpakninger er en mere sikker løsning’, siger markedschef Trine Lausen’ I pressemeddelelsen står der endvidere: ’Hos GlaxoSmithKline Consumer Healthcare håber man, at politikerne vil diskutere, om Danmark også fremover skal være et af de eneste EU-lande, hvor forbrugeren uden restriktion kan købe 100, 200 og 300 stk. pakninger med smertestillende medicin. ’Der er behov for politisk refleksion, set i lyset af dette rekordstore antal overlagte forgiftninger med smertestillende håndkøbsmedicin’.
Aktører
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Ministerområdeindenrigs- og sundhedsministeren
MinisterSundhedsudvalget
Relevant forTove Videbæk
Spørger
Sagstrin
Supplerende besvarelse
2004-12-22T23:00:00.000ZSkriftlig besvarelse
2004-12-08T00:00:00.000ZAnmeldelse
2004-11-24T23:00:00.000Z