S 1040: Vil ministeren tage initiativ til, at behandlingen for metastaser fra tyktarms- og endetarmskrævt med en kombination af monoklonale antistoffer og kemoterapi, kan foregå i Danmark?

Begrundelse: Danske patienter med behov for behandling af tyktarms- og endetarmskræft med en kombination af monoklonale antistoffer og kemoterapi bliver via en vurdering i 'second opinion' sendt til behandling i udlandet, da ingen danske hospitaler tilbyder denne behandling. Så vidt det er spørgeren bekendt, drejer det sig om over 50 patienter årligt. I f.eks. Tyskland gives danske patienter en god ambulant behandling for sygdommen. Når der er relativt mange danskere, der har behov for denne behandling, forekommer det spørgeren, at det vil være billigere, hvis vi unne tilbyde denne behandling i Danmark. Samtidig vil patienterne opleve at kunne være tæt på deres omgangskreds og lokale område. En behandling i Danmark vil kunne spare Sundhedsstyrelsen for udgifterne til refusion for behandling i udlandet. Samtidig vil amternes sygehuse blot skulle udnytte deres onkologiske afdelinger bedre. Der synes derfor at være både økonomiske og menneskelige fordele ved at trække behandling af visse kræftsygdomme tilbage til Danmark.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-12-01T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-11-23T00:00:00.000Z

Dokumenter