S 987: Vil ministeren be- eller afkræfte Øresundsinstituttets seneste beregninger for næste år, som viser at de danske kommuner, som har Øresundsbehandlere, skal afgive 280 mio. kr. til Malmø og omegn i provenuudveksling i stedet for det oprindeligt skønnede 95 mio. kr.?
Begrundelse: Spørgeren henviser ministeren til Børsen tirsdag den 16. november 2004 under overskriften 'Øresundsudligning koster 280 millioner' samt til L 43 (Forslag til lov om ændring af kommunal indkomstskat), hvor udligningsbeløbet skønnes at være 95 mio. kr. I tilfælde af at ministeren kan bekræfte, at udligningsbeløbet til Malmø og omegn bliver langt større end de skønnede 95 mio. kr., bedes ministeren redegøre for, hvorledes de danske kommuner skal kunne overkomme en sådan ekstra regning i 2005, og om baggrunden for udligningsberegningerne i L 43 har været tilstrækkelig, idet den tilsyneladende bygger på en pendlerstatistik fra 2001. Spørgeren mener, at der er stor forskel på 95 mio. kr. og 280 mio. kr., og beder ministeren redegøre for sin holdning til problematikken.
Aktører
indenrigs- og sundhedsministeren
MinisterKommunaludvalget
Relevant forIndenrigs- og Sundhedsministeriet
MinisterområdeUno Larsson
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2004-11-24T23:00:00.000ZAnmeldelse
2004-11-19T00:00:00.000Z