S 956: Hvordan vil ministeren sikre, at Team Danmarks planlagte nye støttekoncept også i fremtiden medvirker til, at elitelovens § 1 overholdes, og anser ministeren, at det nye støttekoncept lever op til lovens intentioner?

Begrundelse: Eliteloven, der blev vedtaget i april 2004, taler om, at udviklingen af eliteidræt i Danmark på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde er en fælles opgave for Team Danmark, Danmarks Idræts Forbund, specialforbundene m.m. I dette samarbejde har Team Danmark en nøglerolle som iværksætter og koordinator som forvaltningsorgan for eliteloven. Team Danmarks nye bestyrelse har sat sig som mål primært at fokusere på færre olympiske og medieeksponerede sportsgrene. Hermed svigtes en stor gruppe idrætsudøvere uden for disse sportsgrene, der leverer internationale resultater inden for deres specialforbund. Derved isolerer Team Danmark sit virke til få idrætsgrene frem for at spille en nøglerolle for hele den danske eliteidræt, som er hensigten med eliteloven. Det nye støttekonceptet medfører, at en række forbund under DIF ikke længere kan opnå støtte og formentlig må opgive både talentudvikling, elite- og landsholdsarbejde. For en stor dels vedkommende er der tale om sportsgrene med holdsport med bred appel blandt børn og unge.

Aktører

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-11-25T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-11-17T23:00:00.000Z

Dokumenter