S 669: Vil ministeren forklare, hvordan KDI kan give kystbeskyttelsesarbejde til firmaet Rohde Nielsen til ca. 4 mio. kr. ved Søndervig uden licitation, når det af deres pressemeddelelse fremgår, at der ikke er tale om en akut situation, og til hvilken pris pr. m3 i forhold til prisen ved licitationen i foråret?

Begrundelse: Firmaet har pumpet 90.000 m3 sand ind på stranden i Søndervig. Sandet var ifølge spørgerens oplysninger skyllet i havet en uge senere, så der lå 3600 m3 tilbage den 27. oktober 2004. Prisen pr. m3 sand er derfor over 44,00 kr. pr. m3 sand, hvor den i foråret ved licitationen var ca. 12,00 kr. pr. m3.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-11-16T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-11-04T23:00:00.000Z

Dokumenter