S 647: Hvilke regler gælder der for betaling af ophold og anden praktisk hjælp i Danmark for patienter og for pårørende til patienter på Rigshospitalet, der må være væk fra deres familie og dagligdag i Grønland under længerevarende sygdom, og hvilke muligheder ser ministeren for at forbedre disse støttemuligheder?

Begrundelse: Gennem en henvendelse fra en borger fra Grønland er spørgeren bekendt med nogle konkrete problemer i forbindelse med, at hans dreng blev indlagt på Rigshospitalet. Så vidt det er spørgeren bekendt, er drengen både ramt af leukæmi og af MDS (Myelodyspastisk syndrom), og han har samtidig været ramt af diverse infektioner undervejs i forløbet. Drengen holdes dog isoleret fra andre. Generelt kan en familie fra Grønland, der rammes af længerevarende sygdom, blive økonomisk ruineret af dette pga. manglende støttemuligheder. I en sådan situation kan man med rette efterlyse kvalificeret og koordineret hjælp. Det skyldes, at al familiens energi bruges på den syge. I den aktuelle sag mener familien ikke, at den har fået tilstrækkelig hjælp, herunder fra socialrådgiveren tilknyttet Rigshospitalets patienthjem. F.eks. har familien selv måttet finde en bolig i Københavnsområdet. Efter spørgerens opfattelse er det socialrådgiverens opgave hurtigst muligt at være behjælpelig med de gældende mulige både økonomiske og praktiske støttemuligheder. I sager af denne type bør der være et sikkerhedsnet, der kan tage sig af meget af det økonomiske og af meget af det praktiske.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-11-12T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-11-04T23:00:00.000Z

Dokumenter