S 351: Vil ministeren redegøre for, om Elsam’s aftale med Vattenfall kan få negative konsekvenser i forbindelse med tildeling af støttemidler til f.eks. Elsam’s energivision VEnzin eller andre igangværende og kommende energiteknologiske udviklingsprojekter, der udføres af Elsam, og som er finansieret gennem politiske bestemte forsknings- og udviklingsmidler?
Begrundelse: Direktør Anders Eldrup, DONG, fremfører i Børsen den 15. oktober 2004 en række eksempler på Elsam’s teknologiske forsknings- og udviklingsprojekter, som er under udvikling og derfor fremover vil være stærkt afhængig af statslige tilskudsmidler. Forsknings- og udviklingsprojekterne skal finansieres enten gennem energiforskningsmidlerne i finansloven eller af de politisk bestemte forbrugerbetalte PSO-midler, der afsættes til forskning og udvikling. DONGs direktør fremdrager i den forbindelse, at hvis Elsam ikke fusionerer med DONG, og Elsam eventuelt overtages af Vattenfall, vil dette resultere i, at produktudviklingen standses i Danmark. Det bedes i den forbindelse oplyst, om spørgsmålet om støtte- eller tilskudsmidler til Elsam’s forsknings- og udviklingsprojekter m.m. er blevet nævnt af Finansministeriet ved mødet med Elsam’s aktionærer.
Aktører
Finansministeriet
MinisterområdeThor Pedersen
Tilfinansministeren
MinisterDet Energipolitiske Udvalg
Relevant forAase D. Madsen (udpeget af DF)
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2004-10-19T22:00:00.000ZAnmeldelse
2004-10-17T22:00:00.000Z