S 293: Kan ministeren oplyse, hvilke muligheder der er for at revurdere basislisten over håndkøbsprodukter, således at mindre forretningsdrivende får mulighed for kun at udbyde en del af alle produkter på basislisten?

Begrundelse: Emnet beskrives bl.a. på Lægemiddelindustriforeningens (LIF's) hjemmeside. Problemet er, at alle butikker, der i dag gerne vil udbyde håndkøbslægemidler, skal udbyde den såkaldte basisliste. På basislisten er der for alt for mange produkters vedkommende en forpligtelse til at udbyde produkterne fra de 16 produktgrupper, selv om der ikke alle steder er efterspørgsel efter disse produkter. Det medfører, at mange af de produkter, der ikke er efterspørgsel efter i de mindre butikker (f.eks. købmænd og tankstationer o.l.), fylder unødvendigt på hylderne, og at mange produkter står og bliver for gamle i forhold til holdbarhedsdatoen. Det er imidlertid omvendt for de store forretningskæder, som f.eks. Føtex. Her er der efterspørgsel efter alle produkterne, så de kan godt sælge det hele. Samtidig kunne man godt forestille sig, at cafeer, kiosker m.v. gerne ville sælge en stor del af produkterne på basislisten. De gør det dog ikke, da de så også skal sælge f.eks. allergimidler o.lign., hvilket de ikke har kunder, der ønsker. Derfor virker basislisten også her som en begrænsning i form af manglende fleksibilitet.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-11-04T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-10-13T22:00:00.000Z

Dokumenter