L 124: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udvidelse af adgangen til i retskendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflytningen angår).

Formålet med loven er at forenkle fremgangsmåden for politiets indhentelse af retskendelse om telefonaflytning m.v. i en række sager om alvorlig personfarlig kriminalitet. Efter de gældende regler skulle en retskendelse om telefonaflytning m.v. bl.a. angive de telefonnumre, som indgrebet angik, og politiet skulle således indhente en ny retskendelse, såfremt den mistænkte f.eks. skiftede telefon. Hvis der var tale om efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (terrorisme m.v.), kunne der dog i en retskendelse om telefonaflytning m.v. ud over bestemte telefonnumre også anføres den person, som indgrebet angik (retskendelse "på person"), således at politiet kunne iværksætte aflytning af alle de telefonnumre, der var bestemte grunde til at antage blev benyttet af den mistænkte. Denne adgang til telefonaflytning m.v. på grundlag af en retskendelse "på person" udvides til også at omfatte en række andre bestemmelser i straffeloven om alvorlig personfarlig kriminalitet m.v., som i praksis ofte har eller kan have relation til mere systematisk og organiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet. Loven indebærer ingen ændringer i retsplejelovens betingelser for, at der kan foretages telefonaflytning m.v.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (V, S, DF, SF, KF og LA) mod 7 (RV og EL).

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2009-05-28T22:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2009-05-28T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2009-05-25T22:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Ændringsforslag til 3. behandling
    2009-05-25T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2009-05-18T22:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2009-03-12T23:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2009-02-03T23:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2009-02-03T23:00:00.000Z

Dokumenter