F 40: Hvad kan ministeren i forbindelse med den regionalpolitiske redegørelse 2009 oplyse om udviklingen in Danmark med hensyn til levevilkår, omfanget af offentlig service, beskæftigelse og økonomiske vilkår særlig i de egne af Danmark, som ikke har del i væksten, men som lider under stagnation og befolkningstilbagegang, og hvilke initiativer vil regeringen tage, for at alle kommuner i Danmark får ordentlige økonomiske vilkår, del i beskæftigelsen og god offentlig service?

Behandlet sammen: F 40, F 41, R 10 og R 15. Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 82. Af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Bente Dahl (RV) og Line Barfod (EL). Fremsat 14-05-09 ..... FF 7480 Bortfaldet 19-05-09 ..... FF 7688 V 83. Af Jens Kirk (V), Hans Kristian Skibby (DF), Knud Kristensen (KF) og Villum Christensen (LA). Fremsat 14-05-09 ..... FF 7485 Vedtaget 19-05-09 ....... FF 7688 Fuld tekst: V 82: »Folketinget konstaterer, at visse udkantsområder og landdistrikter i Danmark har brug for en ekstra indsats for at imødegå en negativ udvikling og befolkningstilbagegang. Folketinget pålægger derfor regeringen i dette folketingsår at fremlægge en landdistrikts- og regionalpolitisk handlingsplan, som sikrer rammerne for vækst, udvikling og velfærd i hele Danmark. Planen skal indeholde konkrete planer for at sikre job, uddannelsesmuligheder og tilførsel af vidensarbejdspladser til udkantskommuner. Planen skal også indeholde konkrete planer for at sikre tilstrækkelig offentlig velfærdsservice i landdistrikter og udkantskommuner, herunder kommunal velfærd, sundhed og læger, beredskab og statslige opgaver som politi.« V 83: »Folketinget anerkender, at der er iværksat en lang række statslige initiativer til gavn for udviklingen i landdistrikterne og en løbende overvågning af landdistriktsudviklingen. Folketinget pålægger regeringen at afgive en ny status i foråret 2011, hvor resultaterne af den løbende overvågning afrapporteres, bl.a. i forhold til bosætning og erhvervsudvikling. Folketinget anerkender videre, at et folketingsflertal har iværksat flere initiativer, der sigter på at mildne konsekvenserne af den internationale økonomiske krise. Folketinget anmoder om, at den kommende regionalpolitiske redegørelse særskilt belyser, hvordan de økonomiske konjunkturer påvirker den regionale udvikling i ledigheden. Folketinget anerkender, at regeringen med udspillet om »Grøn Vækst« understøtter, at der vil kunne ske fuld hjemtagning af landdistriktsmidlerne. Folketinget vurderer ligeledes, at landdistriktsprogrammets fortsatte indsats for de lokale aktionsgrupper samt indsatsen over for børn og unge i landdistrikterne og den særlige indsats for landbrug på øerne indgår som et værdifuldt element i den samlede politik for landdistriktsudvikling.« Afstemning: V 83 vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 52 (S, SF, RV og EL); 3 (IA, SIU og TF) stemte hverken for eller imod. V 82 var dermed bortfaldet.

Aktører

Sagstrin

  • Fortsættelse F 40 (afstemning)
    2009-05-19T00:00:00.000Z

  • Forhandling
    2009-05-13T22:00:00.000Z

  • Fremme
    2009-04-02T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2009-03-30T22:00:00.000Z

Dokumenter