S 882: Hvad er ministerens holdning til, at arbejdstagere fra EU-lande, der imod sammenlægningsprincippet i Europa blev underlagt optjeningsprincippet og uberettiget fik begrænset en ydelse på grund af optjeningsprincippet, nu har mulighed for at få genoptaget deres sag og få udbetalt en korrekt ydelse, hvorimod de danske statsborgere fra henholdsvis Grønland og Færøerne, der ligeledes uberettiget blev underlagt optjeningsprincippet, har fået afvist deres anmodning om at kunne få genoptaget deres sag og få udbetalt en korrekt ydelse?

Begrundelse: I en pressemeddelelse fra Skatteministeriet den 18. juni 2013 meldes det, at »personer der uberettiget har fået begrænset en ydelse på grund af optjeningsprincippet, vil kunne få genoptaget deres sag og få udbetalt korrekt ydelse«. Modsigende svarer daværende skatteminister Holger K. Nielsen afvisende på et § 20-spørgsmål fra MF Edmund Joensen (spørgsmål nr. S 543, 2013-14), hvor der netop spørges til muligheder for fornyet behandling af sager fra ansøgere fra Grønland og Færøerne, som uberettiget fik begrænset en ydelse på grund af optjeningsprincippet.

Aktører

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2014-02-06T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2014-01-29T00:00:00.000Z