S 1282: Hvad er ministerens holdning til Region Sjællands åbenlyse obstruktion mod at bringe forholdene på Tølløsebanen i orden – set i forhold til regeringens målsætning om, at den kollektive trafik landet over skal være velkoordineret og sammenhængende – og finder ministeren, at der i dette tilfælde tages det fornødne hensyn til passagererne?

Begrundelse: Region Sjællands beslutning om ikke at renovere strækningen Ruds Vedby-Høng har haft til følge, at strækningshastigheden må nedsættes fra 75 til 40 km/t. Det betyder forsinkelser på 5-6 minutter i forhold til den nuværende køreplan, samt at de rejsende fremover ikke vil kunne opnå forbindelse til korresponderende tog og busser.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2015-05-19T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2015-05-18T00:00:00.000Z