S 1011: Vil ministeren angive præcist, hvad det er, ministeren angriber Venstre og Dansk Folkeparti for i den biografreklame, der i denne tid rammer sagesløse biografgængere?

Begrundelse: Spørgeren har tidligere været udsat for amerikansklignende, nedgørende radikale biografreklamer af meget lav etisk standard. Denne gang er det mere uklart, hvad mudderkastningen mod Venstre (og Dansk Folkeparti) går ud på. Budskabet er, at vi »ikke skal tilbage til Venstre og Dansk Folkeparti«, men det fremgår ikke klart, hvad det er, vi ikke skal tilbage til, og hvad anklagen går ud på. Det må være rimeligt at få en præcis forklaring, når landets vicestatsminister i biografreklamer fremsætter anklager mod andre partier. Hvis der er hold i anklagen, kan ministeren jo kun være interesseret i, at forklaringen kommer frem.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2015-04-14T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2015-04-06T22:00:00.000Z